Bornholmsk = Svensk:

The language on Bornholm is now Swedish

 

Minsandten påstås det i en officiel rapport, at bornholmsk er svensk:
http://johanwadenback.blogspot.com/2009/10/due-to-swedish-pressure-language-on.html

Af Torsten Sletskov

Det må på det pureste afvises som noget udokumenteret, historieløst sludder!

 

Nej, bornholmsk er ikke svensk og bliver det heller aldrig. Bornholmsk er derimod skånsk.
Jeg plejer at benytte dette eksempel på skånsk/bornholmsk:

"Me mâd e de på de viset, att de ska va møen mâd å goer mâd, mâd i rætta tiden, å inte mingst ska de va mâdaro".

Sammenholdes skånelandssproget, hallandsk, blekingsk, skånsk og bornholmsk, jf. Espersens Ordbog over det bornholmske Sprog, Leif Henriksens 1000 bornholmske ord og Lærebog i Bornholmsk og Åke Ohlmarks Skånsk-Svensk ordbok, er det det samme sprog, der er tale om. Samme gloser (bortset fra lokale nyancer), samme grammatik og struktur.
Skånsk er altså sit helt eget sprog, og det ligger langt fra svensk, men nærmere dansk og norsk.

Det gamle østdanske sprogområde dækker Skåne med Bornholm samt Blekinge, Halland og området omkring Dragør.

Der er imidlertid sket en forsvenskning af skånsk og en fordanskning af bornholmsk.

Desværre er forsvenskningen af det skånske særdeles vellykket og sket ved tvang igennem nogle hundrede år; mens fordanskningen af bornholmsk først er sket noget senere i takt med radio, fjernsyn og øget tilgængelighed ved transport til det øvrige Danmark.

Bornholm har indtil 1658 været en del af Skåne, idet Å Kirke er en filial af Lund Domkirke, og Bornholm har naturligt hørt til Lund Stift. – Før dette, har der naturligvis været visse opgør mellem forskellige bornholmske konger og Nordens første bispedømme i Lund (og Dalby), og dengang var Skåne dansk.
Man fik sin egen Skånske Lov.

På Facebookgruppen "Bornholms Historie" skriver jeg blandt andet:

"Jeg må konstatere, at "Registrum ecclesie Lundensis", som omfatter skriftlige optegnelser om Bornholms historie før 1658, opbevares i det svenske rigsarkiv i Stockholm.
Fra Bornholms side må det være et rimeligt forlangende – i lighed med de skånske krav – at få registret tilbage til Lund, hvor det hører hjemme."

Bornholm har efter 1658 bevaret sine forbindelser med Skåne og Blekinge – ganske vist uofficielt; men mange flygtninge helt frem til 1900-tallet er kommet til Bornholm fra netop Skåne og Blekinge, ligesom man har haft intern handel med hinanden, og en del fiskere og søfolk fandt deres ægtefæller hinsidan.
Da det var moderne at udvandre til Amerika, valgte en del fra Blekinge og Skåne at udvandre til Bornholm i stedet. – Dette gjaldt i øvrigt også Småland, som var en slags dansk-svensk ingenmandsland, hvortil i øvrigt en del fra Blekinge var blevet tvangsfordrevet (eks. fra Christianopel) eller flygtet til som frihedskæmpere, også kaldet Snaphaner, hvor de i Småland nød beskyttelse.
På Bornholm var der arbejde i landbruget og til dels i fiskeriet, men ikke mindst i råstofindustrien med blandt andet forarbejdning af granit, sten, ler og kul.

Det er helt korrekt, at det danske Bornholm har sovet i timen, imens nutidige "Snaphaner" i Skåne kæmper og arbejder seriøst for at få anerkendt det skånelandske mindretal (og hertil hører også Bornholm) og det skånske sprog.

Sveriges medlemskab af EU i 1995 har åbnet for denne mulighed – og den senere åbning af Øresundsbron og den økonomiske fremgang og historisk enestående udvikling af Skåne har i den grad medvirket til den øgede bevågenhed i befolkningen.
I EU må man ikke undertrykke en befolkning eller sit lands mindretal, og der har Sverige og ikke mindst "08-rne" i Stockholm fået noget at spekulere over, hvor det tidligere har været relativt nemt at sætte skåningerne på plads, når de ikke makkede ret.

Den 8. oktober 2009 skrev jeg på Johan Wadenbäcks opslag på Facebook – i øvrigt om dette emne:

"Jeg var i Helsingborg i tirsdags i sidste uge, den 29. september 2009, og mens jeg var der, blev det skånelandske flag hejst ved Magnus Stenbock, og det var jo gode tegn, hvilket mine bornholmsk-nepalesiske venner gjorde mig opmærksom på, imens vore hænder klappedes af begejstring, og helsingborgerne smilede venligt til os."

Det siger jo meget om nutidens Skåne, at man hejser Skånelands Flag ved en svensk tyran, som har undertrykt skåningerne. – Magnus Stenbock står der stadig med front mod Kronborg i Helsingør, dog peger han ikke længere med sablen i strakt arm.

Men jeg kan garantere dig for, at bornholmsk ikke er svensk, men derimod skånsk, og påstår svenskerne endnu engang, at skånsk er en svensk dialekt, tager de så grueligt fejl. – Det er ikke første gang, at svenskerne tilegner sig skånsk og østdansk historie som sin egen – vel at mærke også fra tiden før 1658.

Det ville være meget ønskeligt og betimeligt, at Bornholm blandede sig i denne debat. – Fra dansk side skal vi intet andet vente end ligegyldighed – eller?

Fra skånsk side er man endelig efter 350 år ved at gøre op med og forholde sig til svensk dominans, besættelse og overherredømme, og en sådan rapport ligner allermest bestilt arbejde fra "Stockholm"!

Krølle Bølle er nærmest ligeglad –
for ham er bornholmsk bornholmsk!

Advertisement