Er Bornholm svensk?

Er Bornholm blevet erobret af Sverige, mens vi sov?

Den svensk-danske sprogkrig om Bornholm

 

Af Camilla Luise Dahl

 

Alle bornholmske skolebørn ved at svensken erobrede Bornholm, Halland, Skåne og Blekinge i 1658. Men bornholmerne holdt som de eneste af skånelandene stand, og takket være Jens Kofoed og Poul Anker, blev svensken igen smidt på porten og Bornholm kunne overdrage sig selv til den danske konge. I al fairness så forsøgte malmøboerne samme sag i 1658, men eftersom deres opstand var lidet vellykket og de fremtrædende ledere hurtigt blev henrettet, så betragter bornholmerne sig selv som de eneste rigtige oprørere mod en svensk invasion.

Omvendt så har Sverige med deres vellykkede annektion af Skåne, Halland og Blekinge, (måske lige bortset fra bøvlet med snaphaner og sure skåninge, der endnu ikke har lært at tale rigtigt svensk), haft svært ved at acceptere, at Bornholm ikke er blevet svensk sammen med resten af Skåneland.

Dette har de nu forsøgt at råde bod på ved alligevel at lade som om det er det; ifølge det officielle Sverige ligger Bornholm nemlig i Sydsverige og taler en sydsvensk dialekt.

 

Bornholmsk på UNESCOS liste over truede sprog

I marts måned 2009 blev det skånske mål (på engelsk kaldet Scanian) med dialekterne hallandsk, bleginsk, skånsk og bornholmsk optaget på UNESCOs atlas over truede sprog (UNESCOs Atlas of Endagered Languages). Listen er baseret på 6 forskellige trusselniveauer for et sprog, hvor det skånske sprog er beskrevet som truet (vulnurable).

Med denne ganske uskyldige handling, der må glæde Selskaved te bevâring å Borrinjholmsk, er lille Bornholm pludselig havnet midt i en international politisk strid.

Striden vedrører kort fortalt at Sverige ikke vil anerkende det skånske mål som et sprog, der dermed har krav på særlig beskyttelse, bevaringsplaner og anerkendelse som regionalt sprog i Eu-regi. I stedet betragter Sverige sproget som en sydsvensk dialekt, der blot er en lille variant af svensk rigsmål. Hermed opstår derved det problem, at Bornholm, hvor der også tales en dialekt af det skånske mål (der igen kan deles op i flere dialekter), ikke befinder sig i Sverige, og at Sveriges krav om at få skånsk fjernet fra listen, kan blive forpurret af at skånsk mål derved tales i to lande: både i Danmark og Sverige. Dermed er Bornholm pludselig blevet en vigtig brik i magtspillet om at kalde det skånske mål dialekt eller sprog.

 

Forsvenskningen af skånsk mål

Op igennem tiden efter Sveriges overtagelse af Skånelandene, forsøgte man en ivrig forsvenskningspolitik, der skulle gøre skånelændingene til gode svenske borgere. Særligt på det sproglige område, gik man nidkært til værks for at udrydde dansk og skånsk. Der blev indført svensk prædiken – siden svenske præster, svensk skolegang, der skulle tales og skrives på svensk og danske bøger blev forbudt. Forbuddene vogtedes helt frem til nutiden, danske bøger var forbudt i Skåne indtil 1854, og på skånske skoler kunne man omkring år 1900 støde på ordensreglementer, der påpegede: “Det er forbudt eleverne at tale dansk indbyrdes”.

Bornholm blev så hurtigt dansk igen, at øen ikke fik forsvenskningen at føle, derfor er bornholmsk den tilbageværende østdanske dialekt, trods et større og støre optag af rigsdansk, mens det øvrige skåneland har optaget mere og mere svensk i sproget.

 

 

Det skånske mål – en politisk varm kartoffel

For Sverige er anerkendelsen af skånsk mål som et sprog en politisk varm kartoffel. For hvis Sverige anerkender skånsk som sprog, så er det officielle Sverige også nødt til at anerkende at Skåne er en anderledes region end resten af Sverige og følge henstillinger om diverse tiltag for bevaring af sproget. Det kan blive dyrt, hvis der skal sættes lærertimer af til skånsk i skolen, udgives et x antal skånesproglige publikationer, iværksættes radioprogrammer, tv og lignende.

For at undgå denne økonomiske – og historisk pinlige byrde ved at fremstå som et land, der har undertrykt minoritetssprog, forsøges i stedet forskellige strategier til at godtgøre at skånelandsk er svensk og intet andet. Hertil er det tilsyneladende nødvendigt også at gøre Bornholm svensk.

Allerede i 1990’erne kom det skånske mål på SIL internationals liste over truede minoritetssprog. Sverige fik hurtigt rettet SILs vildfarelse og fjernet det, og oplyste i den forbindelse en lang række fakta om det skånske mål, der derved kunne defineres som svensk dialekt.

 

I SILs officielle rapport Ethnologue: Languages of the World, kan man således adskilligt om Bornholm under sproget “Swedish” og “Scanian. I den 15. Udgave, 2008, står der således om Scanian: “Scanian: A language of Sweden, dialects: Halländska, Skånska, Blekingska, Bornholmsk, Language use: Speakers are highly bilingual in Swedish, Also spoken in: Denmark, Region: Bornholm Island, Language use: Speakers are highly bilingual in Swedish or Danish, Comments: The language has had no recognition since Sweden obtained Scånia from Denmark in 1658. It is called ‘Southern Swedish’ in Sweden, and ‘Eastern Danish’ in Denmark.” (Skånsk mål: et sprog talt i Sverige, dialekter: Halländska, Skånska, Blekingska, Bornholmsk, Sprogbrug: udøverne markant tosprogede i svensk, Tales også i: Danmark, Region: Bornholm, Sprogbrug: udøverne markant tosprogede i svensk eller dansk, Kommentar: Sproget er ikke anerkendt i Sverige siden Sverige overtog Skåneland fra Danmark i 1658. Sproget kaldes sydsvensk i Sverige og Østdansk i Danmark.)  

I 16^th edition 2009, har Sverige fået lejlighed til at korrigere, under Swedish anføres således i den seneste udgave: “Swedish: also spoken in Denmark, Language name: Swedish, Region: Bornholm Island, Dialects: Scanian.” (Svensk: også talt i Danmark, Sprogets navn: svensk, region: Bornholm, Dialect: skånsk mål.) Det er altså svensk, der tales på Bornholm, og der findes også dialekten bornholmsk. Og bornholmerne er altså blevet til et svensk mindretal i Danmark – og ikke som skåningene havde hævdet – et dansk mindretal i Sverige. Denne ændring i den 16. udgave af Ethnologue, er en rettelse af den 15., sandsynligvis efter svensk krav.

 

I kølvandet på Sils rapport har senest FUEN (The Federal Union of European Nationalities) sat Halland, Skåne, Blekinge og Bornholm på dagsordenen på en konference i Bruxelles 29. Sep. – 2. Okt. 2009. FUEN er med 84 medlemsorganisationer i 32 europæiske lande, den største paraplyorganisation for mindretal i Europa, og fejrer i år sit 60-års jubilæum. Møderne vil blive afholdt, blandt andet hos EU Regionsudvalg og i Europaparlamentet.
Det er Stiftelsen Skånsk Framtid (SSF), som for FUEN og EU’s Regionsudvalg vil informere om, hvordan især den svenske regering overholder bestemmelserne om beskyttelse af regionale sprog og kulturer. Sverige har underskrevet og ratificeret Europarådets mindretalssprogskonvention fra 1992 ”Charter on Regional or Minority Languages” – ”Vedtægter om regionale- eller mindretalssprog”. Disse vedtægter blev accepterede af Sverige i 1999 og trådte i kraft den 1. juni 2000. Men Sverige vælger altså stadig at underkende det skånske mål.

FUEN har efter konferencen rettet en rækkehenstillinger til Sverige, og udtrykker blandt andet bekymring for om Sverige ikke har godkendt det historiske skånske mål i henhold til de europæiske bestemmelser landet har forpligtet sig til at følge samt over at Sverige for nyligt har gjort Standardsvensk (rigssvensk) til det eneste officielle sprog i landet uden samtidigt at sikre de regionale sprog for fremtiden.

 

Det nationale Sverige

Dette har fået den svenske presse til at reagere voldsomt, flest med latterliggørelse. Kun Malmøs avis har i den forbindelse valgt at bringe en artikelrække om skånsk i fortid og nutid, med interviews og hvor skåninge kan fortælle om deres yndlingsord på skånsk. I den gængse del af pressen har man i stedet valgt at lægge vægt på det latterlige i hele dette forhavende og igen lægges vægt på, at det skånske mål med dialekterne hallandsk, blekingsk, skånsk og bornholmsk, kun tales i Sverige og er en sydsvensk dialekt. Til lejligheden er hentet diverse sprogeksperter ind, der kan oplyse at det skånske mål ikke er andet end en afart af svensk. Om dette er fordi aviserne følger den svenske regerings linje om at Bornholm hører til Sverige, eller at man blot har glemt Bornholm, fremgår ikke helt klart.

Resultatet er at det skånske mål i den svenske del af sprogområdet, ikke skal regne med at få støtte til litteratur, ordbøger, radioprogrammer, tv-spots eller lignende, der inddrager skånsk mål. Med bornholmske sproggruppers ihærdige men forgæves forsøg på at få placeret bare et par timer bornholmsk på børnenes skoleskema, skulle man ikke tro at Bornholm lå milevidt foran resten af Skånelandene når det kom til retten til at værne om sit sprog.

På den yderste højrefløj er man ligeledes irritable over skånelændingene, hos dem betragtes samere, skånelændinge, indvandrere og andre minoritetsgrupper for forstyrrende og ødelæggende for enheden i det storsvenske rige.

 

Den skånelandske indlemmelse i det storsvenske rige og den efterfølgende forsvenskning, er et skoleeksempel på nationalstaters imperialistiske fremfærd. I et historisk lys kan dette vel undskyldes med at alle nationalstater i 1600-tallet byggede på lignende principper, og at en sådan proces ikke krævede folkelig opbakning eller sympati. Men i et moderne samfund i en moderne tid, er en fortsat nationalisering knap så klædelig.

Man kan spørge hvad Sverige i det hele taget mener, der er hændt med skånelandsk i de få hundrede år Sverige har haft kontrol med området. Hvis der er, som Sverige hævder, intet særegent over Skåneland, og sproget, der tales er en variant af standardsvensk, ja så må Sverige også forklare hvorfor de på få hundrede år har udryddet et helt sprog og kultur – for 350 år siden talte ingen svensk i Skåneland.

Uanset hvad, så har Sverige ikke retten til definere bornholmsk ud fra svenske politiske interesser i Skåneland, ej heller placere Bornholm i en svensk identitetsramme på internationale lister vedrørende kultur, sprog og historie. Så Sverige, bland venligst Bornholm uden om jeres nationale sprogpolemik. Bornholm ligger ikke i Sydsverige! Benyt i stedet lejligheden til at gøre op med 350 år svensk imperialisme i Skåneland tak.