Historien bag mindesten på Hammeren
Tusindevis passerer hvert år mindestenen uden at kende historien bag
Af Torsten Sletskov
På Hammerodde ved Vragvigen står en mindesten stolt og synligt ved vejkanten på Fyrvejen til Hammerodde Fyr på Hammeren ved Bornholm; men de færreste kender historien bag.
Mindestenen er opsat af Bornholms Marineforening i 1939 til minde over tre savnede, bornholmske søfolk efter Skoleskibet Københavns forsvinden i december 1928.
De tre bornholmere er kaptajn Ferdinand Andersen, letmatros Knud Lund (elev) og koksmat Hugo Rønne Hansen, som har været i blandt besætningen på i alt 60 søfolk, som alle er forsvundet med skibet undervejs fra Buenos Aires i Argentina til Adelaide i Australien.
Fra "Dansk Søulykkestatistik 1929" kan man blandt andet læse følgende:
"D. 14/12-28 afgik K. [M/Bk København af Kjøbenhavn] fra Buenos Aires. D. 22/12 havde norsk S/S "William Blumer", der befandt sig paa 33¤44′ S. Brd. 34¤23′ V. Lgd., Radioforbindelse med K. Da Skibet endnu ikke i Slutningen af Februar 1929 var naaet frem til Bestemmelsesstedet, søgte Rederiet med alle til Raadighed staaende Hjælpemidler at skaffe Efterretning om K. Der indlededes saaledes en omfattende Radio-Eftersøgning paa hele den paagældende Rute, ligesom alle Skibe paa Ruten – specielt Hvalfangere – anmodedes om dels at holde Udkig efter og pr. Radio opkalde K., dels saavidt gørligt at afvige fra deres Kurs for at undersøge om K.s Besætning skulde være strandet paa en af Øerne i det sydliger Atlanterhav eller det sydlige indiske Hav. Fra Begyndelsen af April udvidedes Eftersøgningsarbejdet derved, at Rederiet lod afsende flere Skibe – heriblandt Rederiets M/S "Mexico" – for at søge efter K. eller dette Skibs Besætning. Under dette Arbejde afsøgtes Afrikas og Australiens Vestkyster samt alle Øer i det sydlige Atlanterhav og i det sydlige indiske Hav, ligesom hele Ruten fra Tristan da Cunha til Australien gennemkrydsedes. Dette omfattende Eftersøgningsarbejde, der først indstilledes i September, forblev dog resultatløs, og K. maa derfor antages at være forlist med Mand og Mus.
Anm. 1. Det er under Eftersøgnings arbejdet oplyst, at flere Skibe i December 1928 og i Januar 1929 har truffet Isbjerge paa den Rute, som K. maa antages at have fulgt.
Anm. 2. Søfartsministeriet har i Skrivelse af 19/9-29 til Justitsministeriet udtalt følgende: Skoleskibet "København" var paa sin sidste Rejse forsynet med gyldigt Fartscertifikat, hvorefter det kunde anvendes til Fart paa alle Have, og med gyldigt Fribordscertifikat. Efter de foreliggende Oplysninger maa Skibet endvidere siges at have været vel bemandet og tilstrækkeligt provianteret for den paagældende Rejse. Den i Bouenos Aires indtagne Ballast findes – saaledes som det fremgaar af den af Ministeriet foretagne Stabilitetsberegning – at have været tilstrækkelig til at sikre Skibet den formødne Stabilitet, ligesom den efter de foreliggende Oplysninger maa anses for at have været tilstrækkelig sikret.
Med hensyn til den af Det østasiatiske Kompagni iværksatte Eftersøgning af det savnede Skib, er Ministeriet af den Opfattelse, at Eftersøgningsarbejdet er iværksat med alle til Kompagniets Raadighed staaende Hjælpemidler allerede fra det første Tidspunkt, paa hvilket Bekymringer med Hensyn til Skibet kunde opstaa, at de trufne Foranstaltninger har været rigtige og hensigtsmæssige, og at Efterforskningen har været tilrettelagt med Tilsidesættelse af ethvert andet Hensyn end Ønsket om saa hurtigt og saa virkningsfuldt som gørligt at skaffe Hjælp og at naa til Klarhed over Skibets Skæbne.
Anm. 3. Skibets Besætning bestod af: [en oplistning af skibets besætning - heriblandt de tre bornholmske søfolk]."
Skoleskibet København var en femmastet bark, bygget i 1921 i Leith til Det Østassisatiske Kompagni.
Skibet var 132 meter langt, 15 meter bredt, målte 5200 ton dødvægt, mastehøjden var 57 meter og det samlede areal på 4645 kvadratmeter. Dieselmotoren var på 640 hk og var fra B & W. Der var rær på de fire forreste master.
Det Østasisatiske Kompagni bestilte allerede 4. juli 1914 "København", der som skoleskib skulle sikre rederiet nødvendig tilgang af styrmænd. Det første skib blev imidlertid beslaglagt af Royal Navy, som omdøbte det til "Black Dragon" og anvendte det som kuldepotskib i Gibraltar. Det blev ophugget i 1960. – Omsider den 3. oktober 1921 ankom nybygningen af "København" til København, og var dengang i en periode verdens største sejlskib. Det imponerende skib blev motiv på julemærket året efter, i 1922, og der blev bygget adskillige modeller af "København", som blandt andet kan findes i 35 kirker, på museer og i samlinger.
I Solbjerg Kirke på Frederiksberg findes et af det smukkeste og største modeller, og Søfartssamlingerne i Troense har også en seværdig model.
Skibet havde normalt en besætning på 15 mand udover de knap 50 elever. På de første fem rejser var baron Niels Juel-Brockdorff chef, på de næste fire blev H. K. Christensen skibsfører, og på de tre sidste var bornholmeren Hans Ferdinand Andersen chef.
Turene gik som ofte til Sydamerika, og på den sidste tur ankom man til Buenos Aires den 6. december 1928, hvor det ikke var muligt at sikre skibet en fragtlast, indtog man ballast af sand og ferskvand, og efter en uges ophold afgik "København" med Adelaide i Australien som destination.
Ombord var en besætning på 60 mand, hvoraf 45 var elever.
Sidste radiokontakt var den 22. december 1928, hvor skibet havde tilbagelagt ca. 1100 sømil.
Bornholms Marineforening opsatte i 1939 en mindesten på Hammeren – ved Vragvigen tæt ved Hammerodde Fyr - over det savnede skib og de tre bornholmere, som var med ombord, da skibet forsvandt. Stenen opsattes netop på et sted, hvor der igennem tiderne er sket adskillige, dramatiske forlis, hvilket også er vigtigt at have med i tankerne, når man besøger området og passerer stenen.
Øverst mindestenen på Hammeren, nederst Skoleskibet København og en af besætningerne.
Tak til Bornholms Højskole, hold K 13A+B – 2010, for inspiration til denne artikel!
